Fred Astaire er genfoedt som fugl og danser paa mit tin-tag

Kaere alle!

Det er lang tid siden, at jeg har skrevet noget nyt paa bloggen, saa det er vel paa tide at komme i gang...

Siden sidste indlaeg (der jo var fra Inda Silase; Bryllupsindlaegget herunder er en kopi af mailen, som vi sendte ud efter brylluppet) skrev jeg for 3 maaneder siden, da jeg havde faaet min saakaldte 'posting-ordre', som betoed, at jeg skulle til team sitet i Badme.

Nu er det ved at vaere tid for min naeste posting-ordre, hvor jeg regner med at blive sendt til Addis Ababa, saa jeg kan vaere sammen med Lisbeth, men det kan ogsaa vaere, at jeg bliver sendt til et nyt team site, som i givet fald vil blive mit sidste i denne mission. Jeg har nu vaeret her i over 7 maaneder, og har 5,5 maaneder tilbage.

Hvis jeg ikke kommer til Addis, saa er jeg dog sikker paa, at jeg vil blive forflyttet til et af de mere behagelige team sites, hvor klimaet er koeligere, og civilisationen taettere paa. Saa flytter Lisbeth op til mig, saa vi kan vaere sammen de sidste maaneder.

I Badme sker der ikke saa meget. Landsbyen er meget stille for et saakaldt 'hot'spot' at vaere... hvilket selvfoelgelig er godt. Det vildeste, der er sket i de sidste 3 maaneder, er nok, at jeg fandt en giftig slange, da jeg som vagthavende sov i vores operationsrum. Jeg var staaet op om natten omkrig klokken halv tre, da jeg til min store overraskelse saa en slange bugte sig hen over gulvet i containeren. Den blev dog endnu mere overrasket og skyndte sig at gemme sig under vores server. Jeg hentede en oekse og en skovl for at faa ram paa baestet, men efter en times forgaeves jagt maatte jeg indse, at den nok var for hurtig til, at jeg kunne slaa den ihjel med en tung spade. Og slangen indsaa, at jeg ville blive ved med at proeve at slaa den ihjel, naar den stak sit hovede frem fra sit skjul, saa den bestemte sig for at blive under det skab, hvor den nu gemte sig.
Jeg sad saa resten af natten og kiggede paa nettet for at finde ud af, hvad det var for en slange, og om den var giftig, mens jeg holdt oeje med, om den skulle finde paa at komme frem igen. Det gjorde den ikke, saa naeste morgen, da jeg blev afloest som vagthavende, og de andre var staaet op, fik vi skubbet skabet omkuld og slaaet slangen ihjel.
Vi var fem mand, der under megen raaben paa lige saa mange sprog fik skubbet skabet udenfor paa graesset og fandt ud af, at slangen havde gemt sig i en af skufferne. Den fik vi aabnet med en pind, og saa begyndte Juan, en spansk major, at hamre loes med en oekse ned i skuffen. Nestor havde lige inden erklaeret, at slangen ikke var giftig, fordi den havde en tynd, lang hale. Da han to minutter senere saa hovedet, begyndte han til gengaeld at raabe af sine lungers fulde kraft: It's a COBRA, it's a COBRA!!!
Vi har endnu ikke helt fundet ud af, hvad det var for en slange, men vores lokale tolk siger, at den var giftig. Nu er den i hvert fald doed.

Lige nu er vi kun to mand tilbage paa team sitet, da de andre enten er paa ferie eller paa kursus i Adigrat, saa nu sker der endnu mindre her.
Jeg laeser en del, sidder i solen, loeber, ser fjernsyn og tjekker mails.
Saadan set meget dejligt og afslappende, men den totale mangel paa nogen form for adspredelse i Badme 'by' (ud over lunken oel og ludere) goer det hele lidt kedeligt i laengden.
Heldigvis skal jeg paa ferie om en uge, hvor jeg skal moede Lisbeth og hendes foraeldre i Gondar. De er hernede for at besoege os, og vi skal paa lidt sightseeing i Gondar (den gamle kongeby) og Bahir Dar, der ligger ved Lake Tana, hvor den Blaa Nil har sit udspring. Det bliver helt i top. Desuden skal vi fejre Lisbeths 30 aars foedselsdag den 28. september.

Nok for denne gang. Jeg vil proeve at faa skrevet lidt oftere paa bloggen for fremtiden, men ellers har I jo min email adresse.

Kh Jesper