torsdag den 22. november 2007

Addis...

Hej alle!

Endnu en gang er der gaaet for lang tid siden sidste indlaeg. Jeg blev (for de af jer, som ikke ved det allerede), som jeg haabede, forflyttet til Addis Ababa og sidder nu ved mit skrivebord og fedter med papirer. Jobbet er ret nemt, og jeg har to timers frokostpause, hvor jeg tager med de andre fra kontoret over og traener og spiser frokot paa en cafe i naerheden. Det er temmeligt langt fra forholdene i Badme, maa man sige.

Jeg er glad for at vaere vaek fra det team site, selvom det ikke var saa slemt der, men der var bare ikke noget at lave i 'byen', og man bliver traet af at koere patruljer, laese boeger, se film og loebe i laengden. Desuden var der minefaren, som er en reel risiko i omraadet. I de tre maaneder, hvor jeg var der, havde vi ikke nogle mineulykker paa denne side af graensen, men der var en lastbil, som ramte en mine i Eritrea lige paa den anden side af graensen fra os.
Desuden var der en mine, som detonerede i juni, lige foer jeg kom til Badme. Det var angiveligt en hyaene, som traadte paa en personnelmine, der var lagt ovenpaa en pansermine, og saa sprang det hele i luften. Hvordan de kunne vide, at det var en hyaene, der traadte paa minen, ved jeg ikke, for efter at have jokket paa 10 kg spraengstof, tror jeg ikke, at der har vaeret meget tilbage af dyret...

Desuden er den vigtige 27. november deadline lige om hjoernet. Paa denne dag vil EEBC (graensedragningskommissionen) erklaere deres graenseforslag, som ingen af parterne er tilfredse med, for gaeldende og indtegne den paa internationale kort. Det er et lidt foelsomt emne, da dette kan vaere med til at oege spaendingerne yderligere. Vi haaber paa det bedste!

Jeg vil slutte nu og koere hjem til min hustru...

Kh Jesper

fredag den 21. september 2007


Fred Astaire er genfoedt som fugl og danser paa mit tin-tag

Kaere alle!

Det er lang tid siden, at jeg har skrevet noget nyt paa bloggen, saa det er vel paa tide at komme i gang...

Siden sidste indlaeg (der jo var fra Inda Silase; Bryllupsindlaegget herunder er en kopi af mailen, som vi sendte ud efter brylluppet) skrev jeg for 3 maaneder siden, da jeg havde faaet min saakaldte 'posting-ordre', som betoed, at jeg skulle til team sitet i Badme.

Nu er det ved at vaere tid for min naeste posting-ordre, hvor jeg regner med at blive sendt til Addis Ababa, saa jeg kan vaere sammen med Lisbeth, men det kan ogsaa vaere, at jeg bliver sendt til et nyt team site, som i givet fald vil blive mit sidste i denne mission. Jeg har nu vaeret her i over 7 maaneder, og har 5,5 maaneder tilbage.

Hvis jeg ikke kommer til Addis, saa er jeg dog sikker paa, at jeg vil blive forflyttet til et af de mere behagelige team sites, hvor klimaet er koeligere, og civilisationen taettere paa. Saa flytter Lisbeth op til mig, saa vi kan vaere sammen de sidste maaneder.

I Badme sker der ikke saa meget. Landsbyen er meget stille for et saakaldt 'hot'spot' at vaere... hvilket selvfoelgelig er godt. Det vildeste, der er sket i de sidste 3 maaneder, er nok, at jeg fandt en giftig slange, da jeg som vagthavende sov i vores operationsrum. Jeg var staaet op om natten omkrig klokken halv tre, da jeg til min store overraskelse saa en slange bugte sig hen over gulvet i containeren. Den blev dog endnu mere overrasket og skyndte sig at gemme sig under vores server. Jeg hentede en oekse og en skovl for at faa ram paa baestet, men efter en times forgaeves jagt maatte jeg indse, at den nok var for hurtig til, at jeg kunne slaa den ihjel med en tung spade. Og slangen indsaa, at jeg ville blive ved med at proeve at slaa den ihjel, naar den stak sit hovede frem fra sit skjul, saa den bestemte sig for at blive under det skab, hvor den nu gemte sig.
Jeg sad saa resten af natten og kiggede paa nettet for at finde ud af, hvad det var for en slange, og om den var giftig, mens jeg holdt oeje med, om den skulle finde paa at komme frem igen. Det gjorde den ikke, saa naeste morgen, da jeg blev afloest som vagthavende, og de andre var staaet op, fik vi skubbet skabet omkuld og slaaet slangen ihjel.
Vi var fem mand, der under megen raaben paa lige saa mange sprog fik skubbet skabet udenfor paa graesset og fandt ud af, at slangen havde gemt sig i en af skufferne. Den fik vi aabnet med en pind, og saa begyndte Juan, en spansk major, at hamre loes med en oekse ned i skuffen. Nestor havde lige inden erklaeret, at slangen ikke var giftig, fordi den havde en tynd, lang hale. Da han to minutter senere saa hovedet, begyndte han til gengaeld at raabe af sine lungers fulde kraft: It's a COBRA, it's a COBRA!!!
Vi har endnu ikke helt fundet ud af, hvad det var for en slange, men vores lokale tolk siger, at den var giftig. Nu er den i hvert fald doed.

Lige nu er vi kun to mand tilbage paa team sitet, da de andre enten er paa ferie eller paa kursus i Adigrat, saa nu sker der endnu mindre her.
Jeg laeser en del, sidder i solen, loeber, ser fjernsyn og tjekker mails.
Saadan set meget dejligt og afslappende, men den totale mangel paa nogen form for adspredelse i Badme 'by' (ud over lunken oel og ludere) goer det hele lidt kedeligt i laengden.
Heldigvis skal jeg paa ferie om en uge, hvor jeg skal moede Lisbeth og hendes foraeldre i Gondar. De er hernede for at besoege os, og vi skal paa lidt sightseeing i Gondar (den gamle kongeby) og Bahir Dar, der ligger ved Lake Tana, hvor den Blaa Nil har sit udspring. Det bliver helt i top. Desuden skal vi fejre Lisbeths 30 aars foedselsdag den 28. september.

Nok for denne gang. Jeg vil proeve at faa skrevet lidt oftere paa bloggen for fremtiden, men ellers har I jo min email adresse.

Kh Jesper

torsdag den 20. september 2007

lørdag den 28. juli 2007

Kære familie og venner!

Vi har en stor og glædelig nyhed til jer!

Vi er blevet GIFT!

Her.

I Addis Ababa.

Etiopien.

Ceremonien fandt sted tirsdag den 24. juli på Addis rådhus, hvor vi i fire vidners påsyn blev viet til tonerne af etiopisk bryllupsmusik – som lyder ligesom alt andet etiopisk musik– mens vi skrev os ind i Addis Ababas folkeregister.


Men forberedelserne begyndte faktisk allerede i Danmark. Ganske kort før sin afrejse friede Jesper, og vi besluttede at blive gift i Etiopien, hvorefter de praktiske forberedelser kunne begynde. Først måtte Lisbeth hente vores civilstandsattester på Københavns kommune, dernæst skulle de certificeres på Udenrigsministeriet i DK, så skulle de med herned for at blive oversat og underskrevet på den danske ambassade og til sidst certificeres på Udenrigsministeriet igen – denne gang det etiopiske…

Med alle disse papirer i hånden tog vi således på kommunekontoret og blev gift!

Efter vielsen drak vi champagne og spiste bryllupskage her i vores nye hjem i Addis sammen med de fire vidner: Martina, som Lisbeth deler huset med; Elena, Lisbeths italienske veninde fra arbejdet; Alexandar, som er Jespers gode ven og kollega fra Bosnien og Stjepan, ligeledes en ven og kollega fra Bosnien.


Om aftenen tog vi så alene til Hilton, hvor vi havde lejet en suite. Vi spiste en fantastisk middag på hotellets restaurant og drak drinks i baren. Næste dag tog vi på bryllupsrejse på Bishangari Lodge, som ligger ca. 300 km. syd for Addis ved Lake Langano.


Det var et meget romantisk sted, hvor vi i øvrigt var de eneste gæster, så vi fik masser af særbehandling. Bl.a. lavede de meget søde medarbejdere en Honeymoon cake til os. Vi var på trekking i den store skov og prøvede forgæves at spotte hippo’en, som desværre var for doven til at komme op af vandet. Men vi kunne da høre ham pruste fornøjet… Til gengæld så vi adskillige bavianer. Endda meget tæt på. Den sidste morgen blev vi nemlig vækket af en ordentlig baboon, som stod lige uden for vores glasdør og kiggede ind på os!

Fredag den 27. juli tog vi så tilbage til Addis og hentede vores vielsesattest og billederne fra ceremonien. Vielsesattesten er meget fornem og skrevet på både amharigna og engelsk. Nu mangler vi bare at tage den med på det etiopiske udenrigsministerium, den danske ambassade og så til sidst Københavns kommune. Men gift er vi!

Vi holder selvfølgelig en stor fest, når vi kommer hjem, og vi glæder os til at fejre det sammen med jer!

Mange kærlige hilsner

Hr. Hall-Nørregaard og Fru Madsen

torsdag den 14. juni 2007

Inda Silase, 14. juni 2007

Kære alle!

Så kommer der endnu en post på bloggen, fordi jeg nu har fået min nye posting/forflyttelsesordre. Jeg skal til team site Badme, som ligger nordvest for Inda Silase. Det er placeret meget tæt på grænsen, og det ligger lavere end her, så nu skal jeg til at tage mine malariapiller...
I morgen pakker jeg mine ting, og bagefter holder vi en lille fest. Lørdag tager jeg til Addis for at tage imod Lisbeth, og når jeg kommer tilbage den 25. juni, så kører jeg direkte til Badme.
Det bliver rart med lidt luftforandring, selvom TS Badme på amnge måder er et dårligere team site end Inda Silase. Eller i hvert fald er forholdene ikke lige så gode som her. Der er ikke strøm, fordi der ikke nogen landsbyer i nærheden, så generatorerne skal køre i døgndrift. Der er ikke altid badevand, så jeg kommer til at lugte det meste af tiden... Det ligger lidt længere væk fra civile lufthavne, så derfor tager det længere tid at komme på ferie. Og så er der en helvedes masse kryb og insekter. Men ok, selv her i Inda Silase er der kryb. Se bare, hvad jeg fandt på mit badeværelse for et par dage siden:

En ret stor edderkop med lange, behårede ben. Den var på størrelse med bunden af en 1,5 liters flaske. Men nu er den død.

Så, det var alt for denne gang. Jeg har ændret på bloggens indstillinger, så ALLE kan skrive kommentarer uden at logge ind først. Så værsesgo, send en hilsen!

KH Jesper

søndag den 10. juni 2007

Inda Silase, Etiopien, 10. juni 2007

Kære alle!

Det er lang tid siden, at jeg har skrevet en fælles-mail, men det er nu ikke fordi, at der er sket det store.

Livet på team site Inda Silase er blevet hverdag, og selv om der næsten altid er noget at tage sig til (rapporter, der skal skrives, små problemer med el, vand osv.), så føles arbejdsbyrden ikke så tung. Da jeg både var team leader, operationsofficer og informationsofficer på én gang, var der en del arbejde, men nu er alle tilbage fra ferie, og jeg behøver nu kun at bekymre mig om mit eget område.

I dag er det søndag, og jeg har lavet brunch sammen med Rigbe, vores madmor. Pandekager, omelet, banan-mango smoothies, ost og pølse, kaffe osv… The works.


Bagefter har jeg hjulpet den Petri, vores finske kaptajn, med at hugge brænde til vores sauna, som skal indvies i dag. Den finske hær har betalt for at sætte den i stand og sænke loftet, så der kan blive de krævede 80 grader… Der var en kaptajn fra Gambia på besøg forleden, og da han så Petri rode med saunaen, spurgte han, om Petri var ved at bage brød. Da han fik forklaret hele sauna-konceptet, så han dybt, dybt uforstående ud. Han så faktisk ud som om, han syntes at Petri var bindegal. Det er en temmelig almindelig holdning til saunaer hernede…

Vores nepalesiske oberstløjtnant, Pandey, er meget optaget af sin nye satellit-radio-modtager, som han forsøger at få til at virke, så han igen kan høre sit hjemlands vemodige sange. Den virker heldigvis ikke endnu…


For et par dage siden var jeg på markedet med Rigbe for at købe mad ind til næste uge. Vejene mellem boderne på markedet er meget snævre, så man kan kun lige komme igennem med en bil, og da vi ankom, var vejen spærret af en æsel-kærre. Kusken fik flyttet sin vogn ind i en sidegade, og vi kunne køre forbi, men desværre gik æslet i panik og begyndte at bakke ud mod vores bil. Kusken prøvede at stoppe den, men han var ikke stærk nok, og kærren ramte selvfølgelig bildøren. Så måtte der skrives en rapport. Og så gik der tid med det…

Herunder et billede af synderen:

...og et af Rigbe, der køber ind:


Regntiden er for alvor startet, og det regner næsten hver dag her. Regnen starter ud på eftermiddagen og varer et par timer, nogle gange akkompagneret af storm og torden. Den er meget heftig, som I kan se her:


Den gør de i forvejen dårlige veje endnu værre, så om en måned bliver det nok svært at køre her.

For tiden går jeg og venter på min næste ’posting’-ordre, hvor jeg får at vide, hvor jeg skal hen næste gang. Normalt skal man skifte team site hver fjerde måned, og jeg har været her i snart 4 måneder, så det er ved at være tid.

Jeg kommer nok til et af de dårligere team sites, hvor det er varmere; der er flere myg og kryb; hvor der ikke er en landsby i nærheden, hvor man kan købe mad; hvor der ikke er el det meste af tiden; hvor der er mangel på vand osv. Men det går nok, alle de andre, der har været de steder, har jo overlevet, så… Og jeg har sørget for at tage på her, så jeg har noget at tære på, når jeg flytter team site.

Om 6 dage kommer Lisbeth herned, og så skal vi i gang med at finde et hus i Addis. Forhåbentlig kan vi finde noget, som ikke er alt for dyrt, og så krydser vi fingre for, at jeg får en posting til Addis fra oktober måned. Vi får se. Ellers kan jeg holde en uges ferie hver måned, hvor jeg tager til Addis og besøger hende.

Ok, drenge og piger, vi snakkes ved. Hav det godt og pas på jer selv!
Mange kærlige hilsner
Kaptajn Jesper