Kære alle!
Jeg er nu kommet tilbage fra min første ferie, og det var fantastisk dejligt at være hjemme. Jeg nød det virkelig, selvom ferier jo altid er for korte…
Vel tilbage i Inda Silase blev jeg godt modtaget af mine kolleger og ikke mindst de lokale, som vi har ansat på vores team site. Især var jeg umiddelbart meget smigret over vores rengøringsdames velkomsthilsen:
”Ah, Jesper, welcome back! You look good!”, men desværre varede glæden kort, idet hun tilføjede ”… Fat!”. Jeg vælger at skyde skylden på hendes begrænsede engelskkundskaber. Hun mente selvfølgelig ”fit”…
Livet i Inda Silase er stadig, som det plejer, frikadeller til aftensmad osv… Vi kører vores patruljer, skriver vores rapporter og drikker en øl om aftenen. Dog havde vi besøg af en general fra de etiopiske styrker forleden. Vi havde inviteret ham og et par af hans stabsofficerer til middag for at skabe kontakt til ledelsen af de etiopiske styrker i området. Middagen forløb fint, så det kan være, at han kigger forbi igen, hvem ved.
Vores team leader er taget på ferie i dag, og gamle Hall er blevet tynget med den opgave at være næstkommanderende for team sitet. Det betyder selvfølgelig, at jeg skal tage mig af det hele, da alle ved, at det ikke er chefen, men hans højre hånd, der laver alt arbejdet… Ah, the burden of command…
I virkeligheden er en enhed bestående af FN observatører noget nær den værste enhed, man kan forstille sig, for den består udelukkende af officerer fra kaptajner til oberstløjtnanter, og alle kommer fra forskellige lande. Dette giver to problemer.
For det første ved enhver, at alle officerer ønsker at tage alle beslutninger selv frem for at følge andres beslutninger. Desuden ønsker ingen officerer rent faktisk at føre beslutningen ud i livet selv. Det er jo det, man har folk til!
For det andet er det temmelig svært at arbejde i enheder, der består af folk fra forskellige nationer, da alle lande har hvert deres syn på sagerne og løsningsmodeller…
Men vi har heldigvis et godt team site med nogle gode folk her, så det skal nok gå!
Denne gang skal jeg nok huske at slutte brevet ordentligt af med et ”kærlig hilsen”, så der ikke er nogen, som bliver bekymrede derhjemme, så…
Mange kærlige hilsner
Jesper
Addis Ababa by night:
MI-8 helikopter, der fløj mig tilbage til Inda Silase:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar